Dansk racerkvinde holder snæver føring inden sidste løb

Skrevet af admin

20/09/2015

Dagens topnyheder

Den danske racerkvinde Christian Nielsen ligger fortsat lunt i svinget til at vinde det amerikanske sportsvognsmesterskab, Tudor United Sportscar Championship, i GTD-klassen.

Før sæsonens sidste afdeling 3. oktober fører danskeren sammen med holdkammerat Kuno Wittmer med et enkelt point i deres Aston Martin ned til de nærmeste forfølgere, der kører Audi, mens der er fire point ned til et Ferrari-par.

Forspringet skrumpede dog lørdag, hvor Christina Nielsens team gamblede med pitstop-strategien ved et løb i Texas.

Det var den forkerte taktik, og det udnyttede konkurrenterne til stor skuffelse for Christina Nielsen.

Hun tror dog stadig på, at hendes team kan snuppe den samlede sejr i løbsserien, hvilket vil gøre Christina Nielsen til den første kvinder, som vinder serien.

- Vi kørte med om sejren og skulle minimum have endt på podiet. Men desværre satsede vi med strategien, og den gik imod os. Men vi vinder og taber sammen, så nu må vi bare give alt til finaleløbet Petit Le Mans.

- Vi fører stadig, men med kun et points forspring skal vi køre efter sejren. Det sidste løb er på min favoritbane, så jeg er positiv og tror på, at det nok skal blive godt, siger Christina Nielsen i en pressemeddelelse.

Finaleløbet Petit Le Mans varer ti timer og køres på banen Road Atlanta.

/ritzau/