Dansk skuespiller får Game of Thrones-rolle

Skrevet af admin

19/03/2015

Dagens topnyheder

Nikolaj Coster-Waldau har haft stor succes med rollen som Jamie Lannister i HBO's storhittende serie "Game of Thrones". Men nu bliver også en anden dansker en del af den populære serie.

Skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen, der er mest kendt for sin rolle som Katrine Fønsmark i DR-serien "Borgen", skal nemlig være en del af den nye sæson. Det afslører skuespillerinden selv på sin Facebook-side.

- Jeg kunne ikke være mere stolt over at være en del af "Game of Thrones" sæson fem, skriver Birgitte Hjort Sørensen og fortsætter:

- Jeg er dybt imponeret over alle dem, der er involveret i dette spektakulære show, skriver skuespillerinden.

"Game of Thrones" er en amerikansk middelalder-fantasty serie, hvor konger, dronninger, skurke og helte kæmper om jern-tronen, imens onde kræfter lurer oppe i det mørke nord. 

Sæson fem af serien får premiere 12. april.

Newspaq