Dansk skuespiller med i House of Cards

Tredje sæson af den populære tv-serie "House of cards" med superparret Frank og Claire Underwood er lige på trapperne.

Som teaser på den nye sæson blev traileren til serien derfor offentliggjort mandag.

Men det er ikke bare endnu nogle underholdende timer, os danskere kan se frem til.

15 sekunder inde i traileren dukker den danske skuespiller Lars Mikkelsen nemlig frem på skærmen.

Her sidder han ved siden af Frank Underwood som en anden statsmand.

Og det er vist ikke nogen lille rolle, den danske stjerne kommer til at spille.

21 sekunder henne ser man nemlig igen Lars Mikkelsen. Og denne gang giver han Claire Underwood et ordentligt kys, hvilket får Frank Underwoods smil til at stivne.

Ud fra traileren kan man derfor godt spå om et lille trekantsdrama.

Det er dog endnu uvist, hvilken rolle det er, Lars Mikkelsen kommer til at spille i den amerikanske serie-succes.

Tredje sæson af "House of cards" har premiere på streamingtjenesten Netflix den 27. februar.

Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=sU9QTLXYCCc

Newspaq

Dagens Gossip