Dansk sol og lockout presser rejsebranchen

Sol over Danmark og forårets lockout, hvor mange børnefamilier trak hårdt på feriekontoen, driller i øjeblikket rejsebranchen. Det betyder en næsten historisk chance for forbrugerne, når Star Tour indtil i dag klokken 10 holder brandudsalg på rejser i skolernes sommerferie med afrejse i perioden 1.-14. juli – altså i den ægte højsæson, skolernes sommerferie.

- Dansk sol er skidt for rejsearrangørerne, og vi mærker også, at lockouten har kostet mange børnefamilier dyrt i feriedage. Derfor er vi lige nu tvunget til at holde oprydningssalg på rejser i skoleferien, for ikke at brænde inde med dem. Vi sætter flere tusinde rejser fra både Jylland og København til salg, og mange af dem med op til 40 procent rabat, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Der sælges tusindvis af julirejser til Mallorca, Menorca, Sardinien, Tyrkiet, Kreta, Rhodos, Bulgarien og Tunesien efter først til mølle princippet.

- Det er lang tid siden, vi har måttet sælge rejser med så store rabatter i selve skoleferien, men det er vi tvunget til nu for at stabilisere salget, siger Stig Elling.

Dagens Gossip

Dagens TV