Dansk stortalent melder afbud til ishockey-VM

Skrevet af admin

25/04/2015

Mest læste i dag

De danske ishockeyherrer får ikke Nikolaj Ehlers med til VM i Tjekkiet, der begynder i næste måned.

- Han havde fået en invitation om at støde til truppen, men han takker nej. Begrundelsen er, at han er slidt efter en lang sæson. Det tager vi til efterretning, siger landsholdets general manager, Kim Pedersen, til sporten.tv2.dk.

19-årige Nikolaj Ehlers har i denne sæson optrådt for Halifax Mooseheads i juniorligaen i Canada, men er ejet af NHL-klubben Winnipeg Jets.

Danmark er ved VM i ishockey med i gruppe B.

Her skal holdet møde Finland, Rusland, USA, Slovakiet, Norge, Hviderusland og Slovenien.

Danmark møder den 2. maj Slovakiet i Ostrava i den første kamp ved VM.

/ritzau/