Dansk SU-regel står for skud efter dom

Det vurderer Marlene Wind, professor i statskundskab og leder på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, efter en dom ved EU-domstolen i Luxembourg torsdag.

Her blev det slået fast, at det strider mod traktaten, når tyske statsborgere kun kan få fuld studiestøtte med sig til udlandet, hvis de har boet i Tyskland tre år i træk inden studierne.

Ifølge Marlene Wind vurderer danske embedsmænd, at de tyske og danske regler ligger så tæt op ad hinanden, at en dom mod Tyskland også kan få konsekvenser for Danmark.

»Danmark bliver efter alt at dømme nødt til at skrotte sit krav om, at danske statsborgere skal bo to ud af de seneste ti år i landet, før de kan tage dansk SU med til udlandet for at læse,« siger hun.

»EU-domstolen vurderer, at det er alt for indgribende for den fri bevægelighed, at man har sådanne rigide regler om, at man skal bo et antal år i den pågældende nation for at få SUen med,« tilføjer Marlene Wind.

EU-domstolen afgjorde, at man skal tage hensyn til, i hvilken grad den enkelte studerende er integreret i det pågældende samfund, som man søger SU fra. Det betyder, at det enkelte EU-land selv skal finde kriterier for, hvad det vil sige at være »tilstrækkelig integreret«.

Og det kan få uheldige konsekvenser, vurderer Marlene Wind.

»Jeg kan godt få lyst til at spørge, om det ikke er noget, der er med til at give usikkerhed for den enkelte - at vedkommende ikke ved, hvad der ligger i begrebet »tilstrækkelig integreret«. Det kan blive svært at vide for den person, der er på vej hjem fra et udlandsophold efter en årrække, hvordan hjemlandet vurderer ens ret til studiestøtte i udlandet,« siger professoren.

Marlene Wind vil ikke blive overrasket, hvis dommen i Luxembourg baner vejen for en reform af det danske SU-reform.

»Det kan give danske politikere incitament til at genoverveje, om vores model for tildeling af studiestøtte skal laves om, og at man dermed skal i gang med et større reformarbejde. Helt overordnet må man sige, at Danmarks model på SU-området er med til at tilskynde til, at man forhindrer fri bevægelse over grænserne (stik imod EUs ideal, red.),« siger hun.

Sagen ved EU-domstolen i Luxembourg er rejst på baggrund af to tyske statsborgere, som begge er faldet for kravet om tre års ophold i forbindelse med studier i udlandet efter at have boet med deres forældre i henholdsvis Tunesien og Spanien. Men det krav er altså i strid med EUs bestemmelse om fri bevægelighed, fastslår domstolen.

Torsdagens dom er den tredje i rækken af sager om EU-borgeres ret til at modtage statslig støtte til studierne.

Tidligere har EU-domstolen afgjort, at andre landes EU-borgere har ret til SU, hvis de studerer i Danmark og tager et arbejde ved siden af studierne. En afgørelse, som regeringen forventer vil koste 200 millioner kroner om året.

Det har vakt stor politisk vrede og medført krav om, at regeringen finder et kompromis, der forhindrer Danmark i at blive overstrømmet af SU-ryttere. Men når Danmark ikke bare kan gå imod dommen fra EU-domstolen skyldes det, at den omhandler arbejdets frie bevægelighed.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er på sommerferie, men indkalder SU-partierne efter sommerferien.

Dagens Gossip