Dansk talent henter flot placering i Cavendish-triumf

Skrevet af admin

08/02/2016

Mest læste i dag

Den britiske supersprinter Mark Cavendish viser god form fra begyndelsen af cykelsæsonen 2016.

Mandag krydsede Dimension Data-rytteren målstregen som første rytter og vandt første etape af Tour of Qatar.

I den afsluttende spurt henviste han italienerne Sacha Modolo (Lampre) og Andrea Guardini (Astana) til anden- og tredjepladsen.

Den stærke nordmand Alexander Kristoff fra Katusha-holdet kom ind som nummer fem foran landsmanden Edvald Boasson Hagen, der er holdkammerat med Cavendish hos Dimension Data.

Også en dansker kom med de forreste til målstregen. Den 21-årige Søren Kragh Andersen, der kører sit første løb som professionel for Giant-Alpecin, kom ind på tiendepladsen.

Han sad flot med til finalen uden holdkammerater i udbruddet, der kom af sted på en 175 kilometer lang etape præget af megen vind.

18 sekunder efter de hurtigste rullede Michael Mørkøv (Katusha) i mål som nummer 16.

Tour of Qatar, der omfatter fem etaper, slutter på fredag.

/ritzau/