Dansk topnazist og SS-officer Søren Kam er død

Den tidligere danske topnazist og SS-officer Søren Kam er død, 93 år. Det fremgår af en dødsannonce på den tyske avis Allgäuer Zeitungs hjemmeside.

Ifølge avisen døde han for en uge siden - 23. marts.

Søren Kam levede indtil sin død i Tyskland, som nægtede at udlevere den tidligere SS-officer til retsforfølgelse i Danmark.

Han var mistænkt for at have dræbt BT's tidligere chefredaktør, Carl Henrik Clemmensen, i 1943.

/ritzau/

Dagens Gossip