Dansk turisme: Destination Lillebælt er klar

Den nye vækstmotor på turisme og oplevelsesområdet, kommer til at bestå af et stærkt team på fire personer, med tidligere direktør for Syddansk Turisme Peter Saabye Simonsen i spidsen.

Peter Saabye Simonsen er en kendt person i turistkredse, som tidligere direktør for Syddansk Turisme, og senest kommer han fra en stilling, som chef for de Danske Erhvervsakademiers Videncenter, for Turisme og Oplevelser.

Området omkring Lillebælt gemmer på et stort turismepotentiale, og stærke muligheder for oplevelser, som den nye projektleder for Destination Lillebælt kender godt.

Den viden ser Peter Saabye Simonsen nu frem til at udnytte i sit nye job fra 1. marts, hvor han skal forene områdets styrker.

- Turismen vokser hvert år og bliver verdens største industri om få år. Men konkurrencen er benhård, fordi alle byer, regioner og lande kæmper om turister, virksomheder og mobil kapital. Derfor kræver det kvalitet i service, oplevelser og produkter og ikke mindst en klar identitet, som bidrager til at skabe billeder i hovedet på folk om destinationen, hvis man vil tiltrække gæsterne, siger Peter Saabye Simonsen og fortsætter:

- Destination Lillebælt vil give området en genkendelighed, som har manglet hidtil, og som jeg glæder mig meget til at udvikle, med mine nye medarbejdere, i samarbejde med områdets virksomheder, kommuner, Regionen, organisationer og uddannelsesverdenen, slutter Peter Saabye Simonsen.

Dagens Gossip

Dagens TV