Dansk turist død efter drukneulykke i ferieparadis

En 56-årig dansker er afgået ved døden i Puerto Rico, efter han blev fanget af stærk strøm på en svømmetur.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Dagens.dk.

- Vi kan bekræfte, at en dansk mand er afgået ved døden i Puerto Rico. Vi er i kontakt med de pårørende, og vi yder sædvanlig konsulær bistand i sagen, siger en medarbejder til Dagens.dk.

Ifølge flere lokal medier, var danskeren ude at svømme med sin 19-årige søn ved byen Patilla, der ligger i det sydøstlige Puerto Rico, da han blev trukket væk fra land af strømmen.

Vidner så danskeren i nød omkring kl. 10.45 lokal tid, men da redningsmandskabet kom frem, kunne de ikke længere lokalisere ham, og efter to timers eftersøgning fandt de liget af den 56-årige.

Den 19-årige dansker fik svømmet i land, og skulle efter omstændighederne have det godt.

Da der er tale om en personsag, har Udenrigsministeriet tavshedspligt, og ministeriet har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip