Dansk turist overfaldet i Berlin: Sparket og slået af 10 mænd

Skrevet af Jesper Larsen

15/04/2016

Mest læste i dag

En dansk turist blev i går morges sparket og slået af en større gruppe mænd i den tyske hovedstad, Berlin. 

Overfaldet skete tidligt om morgenen i byens centrum, efter en 18-årig dansker var faldet, fordi han var beruset. 

En gruppe på omkring 10 personer tilbød deres hjælp, men pludselig begyndte de i stedet at slå og sparke den 18-årige, der lå hjælpeløs på jorden, skriver Der Tagesspiegel.

Den 18-årige var i selskab med sin ven, en 20-årig dansker, der ikke kunne stille noget op overfor den større gruppe mænd. 

Efter overfaldet flygtede gruppen væk, og de er endnu ikke identificeret. 

Danskeren måtte behandles på skadestuen for sine skader, og politiet har åbent en voldssag, skriver den tyske avis.