Dansk tv-darling viser maven frem

Det kom som noget af et chok for både seere og for den kommende far, da Vild med dans-værtinden Sarah Grünewald afslørede på live-fjernsyn, at hun og kæresten ventede barn. Siden er maven vokset støt, og tv-værtinden viser nu for første gang stolt den struttende mave frem på de sociale medier.

- Moderen, skriver den 31-årige model og tv-vært ganske enkelt til et billede af sig selv i undertøj, og afslører dermed hele den runde mave.

I 2014 blev Sarah Grünewald gift med DJ og tekstforfatter Rasmus Backhaus, og de to kan glæde sig til at indtage rollerne som forældre til næste år. Lige efter afsløringen fortalte tv-værtinden til TV 2, at det var et kærlighedsbarn og en ønskebaby.

Den højgravide model lader dog ikke fysikken stå i vejen for en god aften i byen. Fredag lagde "Tomgang"-skuespilleren et billede op, hvor hun var iført lang sort kjole og på vej til julefrokost med kollegerne fra Scoop Models, hvor hun også selv er i stald som model.

Julefrokosten har nok været uden det sædvanlige indtag af snaps og vin for den gravide models vedkommende, og fem timer senere dukkede endnu et billede op med teksten "sikkert hjemme".

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip