Dansk tv-vært nørder motorer til middag

Skrevet af admin

06/05/2015

Mest læste i dag

Det er nok hos de færreste danskere, at navnet Gottlieb Daimler ringer en klokke.

Men den tyske ingeniør, der døde i 1900, er opfinderen af verdens første benzinmotor, og derfor var han også en af hjernerne bag de første personbiler, der nogensinde blev produceret.

Og netop derfor er han et af tv-værten Felix Smiths helt store idoler. Så det var en stor oplevelse for den langhårede dansker, da han fik lov til at spise middag i tyskerens barndomshjem.

- En af de største begivenheder i mit liv! Middag i Gotlieb Daimlers barndomshjem. Jeg forventer ikke, at I forstår betydningen, men det var manden, der opfandt forbrændingsmotoren. Kæmpe optur! skriver 38-årige Smith om middagen i barndomshjemmet tæt på den tyske by Stuttgart.

Sammen med Carl Friedrich Benz, som han dog aldrig lærte at kende, står Daimler noteret som en af opfinderne af personbilen.

Begge tyskeres navne indgår således i navnet på bilfabrikken Daimler Benz AG, mens opfinderens navn dog blev strøget ved lanceringen af det mere kendte bilmærke Mercedes-Benz.

Se Felix Smiths begejstrede billede fra Daimlers barndomshjem her: https://instagram.com/p/2UZZSAvB-r/?taken-by=felixtsmith

/ritzau/FOKUS