Dansk-tysk konsortium vinder kontrakt for 1300 km jernbanenet

Skrevet af admin

29/05/2015

Dagens topnyheder

Som forventet har den dansk-tyske dansk-tyske konsortium Aarsleff-Siemens underskrevet en milliardkontrakt om at elektrificere det danske jernbanenet.

I en børsmeddelelse skriver firmaet, at de har indgået en aftale med Banedanmark på elektrificering af 1300 kilometer af det danske jernbanenet.

Den samlede kontrakt har en værdi på 2,8 milliarder kroner. Arbejdet indledes i løbet af sommeren 2015 og forventes afsluttet inden udgangen af 2026.

- Kontrakten med Banedanmark understreger vores position inden for udførelse af jernbanearbejder i Danmark. Projektet involverer flere af Aarsleff-koncernens specialkompetencer, eksempelvis fundering, teknik og banearbejder, skriver Aarsleff-Siemens i en pressemeddelelse.

Konsortiet Aarsleff-Siemens består af Per Aarsleff A/S, Siemens A/S og Siemens AG.

De har tidligere udført lignende opgaver i Polen og var med til at udvikle fundamentstyper i 1990’erne, da de første strækninger i Danmark blev elektrificeret.

Det var ventet at Aarsleff-Siemens ville vinde kontrakten, da DSB indledte slutforhandlinger med dem i sidste uge.

Banedanmark har udtalt, at de lagde vægt på pris og erfaring i deres udvælgelse, og det er også det, der har givet Aarsleff-Siemens kontrakten.

- Kontrakten er tildelt efter forhandling som en totalentreprise, og jeg noterer mig med stor tilfredshed, at kontrakten for alle strækninger ligger inden for budget, siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark i en pressemeddelelse.

Kontrakten omfatter elektrificering af alle de politisk besluttede strækninger.

Den første strækning, der bliver elektrificeret, er den 57 kilometer lange strækning mellem Esbjerg-Lunderskov.

/ritzau/