Dansk VM-bronze efter kinesiske klø

Sådan sagde den danske damesingle i badminton, Line Kjærsfeldt, inden det danske mandskab spillede semifinale mod Kina ved VM for hold i Malaysia, den såkaldte Sudirman Cup.

Der blev dog aldrig for alvor spænding om det samlede resultat, da de topseedede kinesere vandt 3-1 efter sikre sejre i mixeddouble, herresingle og damesingle.

Dermed må det danske badminton-landshold som ventet nøjes med bronze sammen med Thailand, da der ikke spilles om tredjepladsen i Sudirman Cup, mens Kina og Sydkorea søndag spiller finale i turneringen.

Semifinalens højdepunkt set gennem danske briller stod Carsten Mogensen og Mathias Boe for i herredouble, da de olympiske sølvvindere besejrede de rutinerede kinesere Yun Cai og Haifeng Fu i to sæt med 21-16, 21-17 efter en fornem dansk præstation.

Til gengæld var der klare klø til Joachim Fischer og Christinna Pedersen i mixeddouble, 21-15, 21-12, mens Jan Ø. Jørgensen tabte sin single mod Chen Long med 21-16, 21-16.

Og det kun 19-årige danske talent, Line Kjærsfeldt, var chanceløs i sin kamp mod den olympiske mester, Li Xuerui. Kineseren lukkede holdkampen med en sejr på 21-13, 21-9 over den danske teenager, der er udset som dansk arvtager i damesingle efter 'pensionerede' Tine Baun.

 

 

 

Dagens Gossip