Dansk VM-modstander taget for doping

En bulgarsk landsholdspiller er blevet suspenderet af FIFA, efter en positiv doping-prøve. Der er endnu ikke sat navn på spilleren, som foreløbigt er udelukket fra fodbold i 30 dage, oplyser FIFA.

Den positive dopingprøve blev taget efter kampen mellem Bulgarien og Malta den 10. september i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe.

Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA hedder det i en officiel meddelelse fra FIFA:

- Formanden for FIFAs disciplinære komité har foreløbig suspenderet en bulgarsk landsholdspiller i 30 dage på baggrund af spor af doping i en kontrol foretaget efter kampen den 10. september.

Det internationale fodboldforbund fortæller, at de ikke kan offentliggøre spillerens navn, før der foreligger et definitivt bevis på indtagelse af doping.

- Kun når det er bekræftet i en høring, at doping-reglerne er overskredet, kan FIFA oplyse hans navn, stoffet han har indtaget, og hvilke konsekvenser det vil få for spilleren, lyder det endvidere fra FIFA.

Bulgarien slog Malta med 2-1, og ligger dermed fortsat på gruppens andenplads inden næste runde fredag den 11. oktober.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip