Danske aktier indhenter stor del af mandagens panikfald

Skrevet af admin

25/08/2015

Dagens topnyheder

C20 Cap-indekset indhenter meget af det tabte fra mandag og lukker i 953,6. En stigning på 3,82 procent - den største endagsstigning i indeksets historie.

19 af indeksets 20 aktier ender i grønt ved lukketid med FLSmidths som det eneste selskab med røde tal.

Der er altså dansk optimisme at spore efter mandagens voldsomme fald, hvor C20 Cap-indekset lukkede med et fald på 4,7 procent, hvilket var det største fald nogensinde på en enkelt dag, siden indekset blev lanceret i 2011.

Rutsjeturen hænger sammen med det kinesiske aktiemarked, der mandag lukkede med blodrøde tal, hvilket smittede af på det globale aktiemarked.

Tirsdag har Kina dog annonceret en sænkning af de ledende renter og af reservekravene til landets banker, og det har tilsyneladende sat en stopper for panikken på det danske marked.

/ritzau/