Danske Bank i krig med Finanstilsynet

Flere af landets små og mellemstore banker har på det seneste klaget over Finanstilsynet, som de mener strammer grebet får hårdt og ikke forstår de individuelle forhold i de mindre banker. Nu har også landets største bank meldt sig i klagekoret, efter at have fået en voldsom lussing af tilsynet.

Danske Bank forklarer i en selskabsmeddelelse mandag, at banken er uenig i et påbud, som netop er kommet fra Finanstilsynet, og derfor overvejer at anke til Erhvervsankenævnet.

»Vi er principielt uenige i Finanstilsynets fremgangsmåde, hvor de laver sammenligninger på kryds og tværs og konkluderer på baggrund af det,« siger Henrik Ramlau-Hansen, finansdirektør i Danske Bank og fortsætter:

»Og da det er et forhold, der betyder ret meget - det er jo et spørgsmål om, hvorvidt der skal bindes 15 milliarder mere eller mindre i egenkapital i Danske Bank, så er det et meget principielt spørgsmål,« siger han. 

Tilsyn skruer op for kapitalkrav

Finanstilsynet mener, at Danske Bank har undervurderet risikoen for tab i forbindelse med bankens udlån til erhverv og andre pengeinstitutter. Derfor har tilsynet givet storbanken påbud om at ændre på sin rating og lægge lån for cirka 100 milliarder kroner over i bunken med såkaldt risikovægtede aktiver.

Det betyder samtidig, at banken skal sætte flere penge af til at polstre sig mod tab. Det nuværende kapitalkrav stiger med otte milliarder til 72 milliarder kroner.

Dermed vil bankens solvensprocent - opgjort per 31. marts i år - reelt vil være 19,1 procent, og ikke de 21,6 procent, som banken rapporterede efter første kvartal. 

Investorerne reagerer tirsdag formiddag voldsomt på oplysninger om de nye kapitalkrav: Bankens aktie er efter et kvarters handel nede med over seks procent

Uenighed om beregning af risici

En lille håndfuld af landets største banker - heriblandt Danske Bank - har i modsætning til de fleste andre banker mulighed for at benytte den såkaldte IRB-metode - som er en metode, hvor der bliver lagt mere vægt på bankens egen viden om kreditrisici i forbindelse med udlån.

Ved beregningen af kapitalkravene med IRB-modellen skal der primært tages hensyn til fire kriterier: Det er sandsynligheden for, at et udlån misligholdes i løbet af det kommende år, den forventede tabsprocent, hvis lånet misligholdes, lånets forventede størrelse på misligholdelsestidspunktet og lånets løbetid.

Stridens kerne i den nuværende konflikt er, at Finanstilsynet mener, at Danske Bank ikke anvender de såkaldte IRB-metoder for kapitalkrav korrekt.

Finanstilsynet skriver i sit påbud til Danske Bank, at banken overvurderer sundhedstilstanden i nogle af de andre pengeinstitutter, som banken har lånt penge ud til. 

Større tabsrisiko i Danmark

Tilsynet sammenligner derudover med andre banker i den nordiske banksektor og påpeger blandt andet, at Danske Bank kun har taget højde for større geografiske risici i forbindelse med udlån i Irland, men ikke taget højde for, at Danmark er hårdere ramt af krisen end Norge og Sverige.

»Finanstilsynet vurderer, at når man sammenligner med svenske og norske IRB-institutter, resulterer det i en undervurdering af, at der en aktuel difference mellem Danske Banks danske del af porteføljen og de andre bankers danske andele, og Danmark er ramt hårdere af krisen en de andre nordiske lande,« skriver Finanstilsynet blandt andet i sit påbud.

Men netop fordi IRB-reglerne lægger op til en individuel vurdering af den enkelte bank, giver det ifølge Henrik Ramlau-Hansen ikke mening at lave en direkte sammenligning med Danske Banks skandinaviske konkurrenter.

»Man kan ikke forholde sig til, hvor store vores risikovægtede aktiver skal være ved at sammenligne med andre banker i Norden. Man må forholde sig til materien og den kundeportefølje, der er i Danske Bank,« siger han og fortsætter:

»Vi har kun et ønske om at måle vores risiko rigtigt. Vi har samme mål som Finanstilsynet, men det må ske ud fra en vurdering af kundeforholdene i Danske Bank.«

Men er det ikke meget naturligt, at Finanstilsynet sammenligner jer med andre store banker i Norden?

»En sammenligning kan godt være et input. Men det er ikke noget, man kan træffe endelige afgørelser på, der har så væsentlige effekter som det her. Det er vores holdning,« siger finansdirektøren. 

Dyrere lån til kunder

Ifølge Danske Bank kan det få betydning for især bankens erhvervskunder, hvis Finanstilsynets afgørelse kommer til at stå ved magt

»Det er klart, at på lang sigt er det her et eksempel på, at det bliver dyrere at drive bank. Det vil på sigt påvirke prissætningen for erhvervsudlån i danske Bank, og det vil det også gøre i alle de andre banker,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Danske Bank vil i løbet af de næste dage beslutte om, banken vil klage over Finanstilsynets afgørelse til Erhvervsankenævnet.

»Men du må også godt lige skrive, at også efter de her påbud har vi en solvensoverdækning mere end 80 milliarder kroner i forhold til den minimumssolvens, vi skal have. Så det her handler ikke om, hvorvidt Danske Bank har penge nok,« siger finansdirektør og fortsætter:

»Det er en faglig drøftelse med Finanstilsynet om hvordan de gør risici op. Vi har fuld respekt for, at tilsynet går hårdt til bankerne, men det skal altså også ske på et seriøst grundlag. Og her er vi altså nået til et punkt, hvor vi ikke er enige med Finanstilsynet.

Dagens Gossip

Dagens TV