Danske bankkrav ligger midt i EU-feltet

 I Sverige og Norge bliver kravene til de store finanskoncerners egentlige kernekapital endnu højere. Med andre ord skal de svenske og norske storbanker polstre sig endnu bedre end eksempelvis Danske Bank. En række ellers sammenlignelige EU-lande har endnu ikke indført kapitalkrav for de største finanskoncerner, og de indgår derfor ikke i opgørelsen. Det gælder bl.a. Finland, Tyskland og Frankrig, der forbereder lignende lovgivning. I Tyskland og Frankrig er der desuden banker, der betragtes som globale SIFI'er (systemisk vigtige finanskoncerner, der er "too big to fail"), der forventes at blive underlagt yderligere kapitalkrav.Afgørende rolle under forhandlingerSammenligningen med kravene i andre EU-lande har spillet en afgørende rolle i forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen, da de borgerlige partier har frygtet, at Danmark ville blive "frontrunner" i EU. Det ville ifølge den borgerlige opposition betyde, at danske bankers udlån ville blive begrænset unødvendigt hårdt til skade for samfundets vækst.

 Omvendt har flere ordførere for regeringspartierne ved flere lejligheder fastslået, at der aldrig har været lagt op til skrappere danske krav end de fleste andre EU-lande. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fastslog dog kort efter sin tiltrædelse, at Danmark skulle være klar til at gå foran mange andre EU-lande med skærpede kapitalkrav. Regeringen har hele tiden holdt argumenteret for, at de skrappe krav er nødvendige for at mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser.

  Med den nye aftale kom regeringen igennem med hovedparten af de oprindelige krav, men det lykkedes bl.a. oppositionen at forhandle det højeste SIFI-kapitalkrav til Danske Bank ned fra en ekstra kapitaldækning på 3,5 procent til 3,0 procent. Hermed undgik man strammere kapitalkrav end eksempelvis Holland og Østrig.Tilfredshed i VenstreVenstres erhvervsordfører, Kim Andersen, der havde frygtet, at Danmark vil blive "frontrunner", erklærer sig tilfreds med resultatet. "Vi ligger nu fint midt i feltet og undgår, at Danmark strammer mere end de fleste andre EU-lande. Det er en rigtig god aftale, og vi laver samtidig et servicetjek i 2017 for at sikre, at vi ikke er "frontrunner" på området. Til den tid kender vi også de tyske kapitalkrav. Jeg føler mig på rimelig sikker grund," siger han.

Dagens Gossip