Danske brødre dræbt på skiferie: Havde ikke en chance i lumsk lavine

Skrevet af Lotte Sørensen

28/01/2014

Mest læste i dag

De to brødre i 40'erne havde søndag begivet sig ud i et offpiste-område ved La Chapelle i l'Alpe d'Huez-området. Her blev de ramt af en såkaldt plaque-lavine. Det er en særlig lumsk type, hvor sneen ser fin ud, men ligger så løst, at skiløbere ganske uvidende kan sætte gang i lavinen.

Det skriver BT.

- Man kan intet se på overfladen, før det er for sent, siger Monsier Rousset fra den lokale bjergredningstjeneste til BT.

Læs også: To danske brødre mister livet under skiferie i Frankrig

Sneen lagde sig tungt om de to brødre og dræbte dem inden for kort tid. 

De blev fundet tæt på hinanden, den ene under 160 centimeter sne, den anden under tre meter sne. De blev fundet ved hjælp af chips i deres tøj.

Brødrene kommer fra Nykøbing Falster. De pårørende er blevet underrettet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med