Danske bueskytter har stor succes i Shanghai

Skrevet af admin

29/04/2016

Dagens topnyheder

Danske bueskytter fortsætter med at demonstrere, at de hører til blandt de bedste i verden.

I årets første World Cup-stævne i Shanghai har de regerende danske verdensmestre med compoundbuen sikret sig en plads i kvindernes holdfinale, hvor Rusland venter lørdag morgen.

Fredag slog danskerne Hongkong, Holland og Tyskland på vejen mod finalen.

- Det er fantastisk. Vi vidste, at vi kunne gå i finalen, hvis vi gav alt, hvad vi havde. Vi er super glade for at skulle skyde om guld, siger Erika Anear i en pressemeddelelse.

Erika Anear udgår sammen med Sarah Sönnichsen og Tanja Jensen det danske compoundhold.

I den individuelle konkurrence har Sarah Sönnichsen skudt sig frem til finalen.

World Cuppen består af tre afdelinger inden finalen, der afholdes til september i Odense.

Compound er modsat recurve ikke en olympisk disciplin.

/ritzau/