Danske elever mangler motivation

Serien har dannet grundlag for en større debat i forhold til, hvor meget vi kan og skal lære af kineserne.

Flere, herunder Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, angriber selve præmissen i programmet og mener, at selve sammenligningsgrundlaget er useriøst, når man tager én klasse ud af millioner i Kina og én ud af tusinde i Danmark.

»Det giver ingen mening,« siger han til Berlingske.

Man kommer dog ikke udenom, at programmerne viser et billede af en pligtopfyldende, disciplinær kinesisk skoleklase med højt fagligt niveau over for en dansk skoleklasse, der i højere grad er præget af manglende engagement og respektløshed. En adfærd, der får Niels Egelund, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, til at stille spørgsmålet i sin kronik i Berlingske søndag:

»Er vi ved at uddanne elever til at blive gode kontanthjælpsmodtagere eller hvad?«

Danske Skoleelevers formand, Agnete Vienberg Hansen, mener absolut ikke, at vi skal have en skole ligesom i Kina, men hæfter sig ved at eleverne i den kinesiske klasse er meget mere motiverede for at klare sig godt.

»Det er det, vi mangler i Danmark. Vi mangler elever, der har lyst til at blive dygtige,« siger hun.

Men hun efterspørger ikke den slags motivation, som de kinesiske elever i høj grad drives af, nemlig et stort forældrepres, frygt for lærere og en fremtid, hvor man kun kan klare sig, hvis man gør det godt i skolen.

»Den motivation skal vi ikke have i Danmark. Det skal ikke være frygt, der motiverer danske elever, men en forståelse for, hvad man skal bruge skolen og den viden, man får der, til,« siger Agnete Vienberg Hansen.

Hun kommer med helt konkrete bud på, hvordan den danske folkeskole i højere grad kan motivere eleverne.

»Man skal bringe virkeligheden ind i skole. Få eksterne fagfolk som håndværkere, arkitekter eller forfattere til at undervise sammen med læreren og dermed forbinde stoffet med en virkelighed. Omvendt skal man også trække skolen ud i virkeligheden. Få undervisning på lokale virksomheder eller erhvervsuddannelser. Og sidst skal man generelt i undervisningen lægge større vægt på at forbinde teori og praksis ved for eksempel at bygge noget ud af træ, når man lærer Pythagoras,« siger hun.

Folkeskolelærer Inge Meldgaard, der underviser i blandt andet historie og biologi på Holme Skole, hvor DRs programserie er optaget, mener også, at motivationen skal trækkes op hos eleverne.

»Der er en mindre gruppe af elever, som hiver gennemsnittet ned. Svage elever som ikke burde være svage. De har ikke har indlæringsvanskeligheder, men lider under at de ingenting har lavet i deres skoletid,« siger hun.

Hun kender den gruppe elever, der først i 8.-9. klasse bliver opmærksomme på, at det, de lærer i skolen, er vigtigt for, at de for eksempel kan følge med de andre i gymnasiet.

»V har ikke gjort nok i forhold til at fortælle dem og deres forældre allerede i de små klasser, at de ligger under niveau, men siger bare til dem ved samtalerne, at det jo ikke er helt godt, men de klarer sig bedre end sidste år.« siger hun.

Hun ser derfor gerne, at man stiller flere krav noget tidligere.

»Det kunne være, at man skulle nå et vist niveau, før man kunne rykke op. Mange af dem kan sagtens gøre det, fordi grunden til, at de er dårlige, er, at de ingenting har lavet,« siger Inge Meldgaard.

Hun understreger dog, at de elever, som har vanskeligheder i forhold til indlæring, skal tackles anderledes.

»Vi skal ikke have ulykkelige danske elever,« siger hun.

Forskningspolitisk chef hos Dansk Industri Charlotte Rønhof mener, at resultaterne i dokumentaren er dybt bekymrende, selv om det ikke overasker hende.

»Der er en masse danske børn, som ikke synes, at det er nødvendigt at kunne noget. Man skal nok klare sig,« siger hun.

Charlotte Rønhof efterspørger derfor en folkeskole, der gør mere ud af at dyrke talenterne i stedet for næsten at se skævt til de børn, der knækker læsekloden for hurtigt.

»Vi skal give dem noget at hige efter. Vi kigger alt for meget ned i stedet for at kigge op,« siger hun.

Og så ønsker hun sig større faglighed i skolen og understreger, at det sagtens kan ske, uden at man går på kompromis med kerneværdierne i den danske skole.

»Kvalificerede lærere, der underviser i det, de er udannet i, samt flere timer i kernefag, men også mulighed for at tænke fagene sammen, så man ikke bare lærer udenad, men forstår hvordan det skal bruges. Derfor ser jeg nogle gode takter i den folkeskolereform, der forhandles lige,« siger hun.

I det hele taget skal ambitionsniveauet løftes i folkeskolen, men ikke som vi ser det i Kina.

»Vi skal bevare, at man tør være kritisk og stille spørgsmål ved det, man lærer. Det er en værdi, som i høj grad er værdsat hos senere arbejdsgivere,« siger Charlotte Rønhoff.

Dagens Gossip