Danske embedsmænd kan lettere fifle med sagsakter

Det er ikke på samme måde muligt i de øvrige nordiske lande, siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»De regler, der er om registrering af dokumenter i de andre nordiske lande, giver en større sikkerhed mod, at noget sådant sker,« siger Oluf Jørgensen, der er i gang med et større forskningsprojekt om forskellige landes regler for arkivering og registrering af sagsakter.

Ifølge ham er der en mere afslappet holdning til sikring af autentisk information i Danmark, hvor reglerne ikke er så stærkt formulerede som i de andre nordiske lande.

»Det er helt afgørende for tilliden til den offentlige forvaltning, at man kan få autentisk dokumentation. Det kræver, at der ikke kan ændres på akter, når de er registreret i journalsystemet,« siger han med henvisning til ændringen af sagsakter i skattesagen.

Ifølge Oluf Jørgensen er skattesagen ikke et udtryk for en tendens i embedsværket, »men når det handler om autentiske, vigtige dokumenter i den offentlige forvaltning, er Danmark et lukket land,« siger han.

Der er flere eksempler på, at vigtige dokumenter er forsvundet. Morgenavisen Jyllands-Posten nævner sagen om en afghansk fange, som efter at være blevet overleveret fra danske til amerikanske soldater angiveligt blev mishandlet. Her kunne det ansvarlige ministerium ikke finde de papirer, der skulle klargøre, om de danske tropper var bekendte med risikoen.

Der kan dog ikke tales om en usund kultur på Slotsholmen, vurderer den tidligere konservative minister Hans Engell:

»Der er eksempler på, at akter er forsvundet, men det er enkeltsager, vi taler om, så det er svært at udlede noget generelt«.

Det bakker lektor Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet op om.

»Jeg tror ikke på, at det viser noget om den danske forvaltningskultur. Det vil være at tage et langt skridt for meget,« siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dagens Gossip