Danske firmaer har kæmpe succes med at ansætte handicappede

Skrevet af Jesper Larsen

01/05/2015

Mest læste i dag

Danske virksomheder ligger i verdenstoppen, når det kommer til at gøre plads på arbejdspladserne til handicappede, der ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Hvor vi i 2009 havde lidt over 5000 handicappede i beskæftigelse i det private erhvervsliv, er tallet i dag oppe på omkring 10.000 beskæftigede. 

Læs også: Kadeu-kok er Danmarks bedste

Og det er et tal, der ikke kun er godt for virksomhederne. Det kan også mærkes på samfundet bundlinje, hvor hver handicappede i beskæftigelse kan spare samfundet for 270.000 kroner om året. 

Og oven i det kommer de handicappede ud blandt kollegaer og får skabt sig en identitet gennem arbejdet. 

I 2013 valgte den bornholmske Michelin-belønnede restaurant, Kadeu, at købe sig ind i det bornholmske firma Mosteriet, hvor handicappede og socialt udsatte arbejdede med at omsætte øens mange æbler til most. 

Det blev en investering, som ingen af parterne har fortrudt. 

Læs også: Fremtidens CSR-vindere lytter højere

- Vi er vokset voldsomt efter Kadeu og fiskerikoncernen Espersen købte sig ind i firmaet. Selvom vi har fastholdt fokus på at være en virksomhed med socialt ansvar, voksede vi alligevel sidste år til at producere en million flasker, siger administrerende direktør i Mosteriet Morten Kolind. 

Selvom Mosteriet kun har lagt sig fast på, at 50 procent af medarbejderne skal have fysiske eller sociale udfordringer, så er tallet et stykke over 80 procent. Og medarbejderne giver firmaet en dimension, som ikke-handicappede medarbejdere ville få svært ved.

- På trods af, at arbejdet indimellem er ensformigt, så kommer de ansatte med en glæde og entusiasme, der kan mærkes af omgivelserne, men også i stoltheden af at levere et produkt i så høj kvalitet, at retsne af Danmark og udlandet får øjnene op for det, siger Morten Kolind, der understreger, at Mosteriet ikke vil vurderes på dere ssociale ansvar, men i kvaliteten af deres produkt. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: