Danske gymnastikpiger forarger i Brasilien: Bare babser på stranden

Vi er så vant til det. Her i Danmark er det helt normalt at bade topløs ved stranden.

Men den går ikke. Det må DGI's kvindelige verdenshold sande.

På den verdenskendte strand, Copacabana, i Rio de Janeiro valgte flere af kvinderne at smide overdelen, og det har forarget i Brasilien.

De topløse danskere er blevet en sag i den brasilianske presse, der har trykt billeder af dem i avisen og lagt billeder på nettet.

Bliv ven med dagens.dk på Facebook - klik her nu

Det er nemlig slet ikke tilladt at solbade topløs i Brasilien.

- Vi vidste, at et foto var kommet ud i pressen, og pigerne blev flove. De vidste ikke, at topløs solbadning ikke er tilladt i Brasilien, da det er almindeligt i Danmark, lyder det fra rejseleder for verdensholdet, Mette Mogensen, i avisen G1 ifølge dr.dk.

LÆS OGSÅ: Kendte pornostjerner uden makeup

Samtidig understreger Mette Mogensen, at verdensholdet ikke er draget til Brasilien for at ændre på strandvanerne blandt lokalbefolkningen.

Dagens Gossip