Danske håndboldhold får blandet europæisk lodtrækning

Skrevet af admin

21/07/2015

Dagens topnyheder

Otte danske håndboldhold var med bowlerne i Wien, da det europæiske håndboldforbund (EHF) trak lod til flere af den kommende sæsons europæiske klubturneringer.

Champions League var ikke blandt turneringerne, der skulle trækkes lod til.

På herresiden er der potentielt et rent dansk opgør i vente i EHF Cuppen allerede tidligt i turneringen.

Her er overblikket over, hvem de danske hold skal møde ifølge Dansk Håndbold Forbund (DHF):

Kvindernes Cup Winners Cup (anden og tredje runde)

- Tvis Holstebro møder vinderen af andenrundekampen mellem hollandske Westfriesland SEW og makedonske WHC Metalurg.

- Viborg HK møder Metz Handball fra Frankrig.

*Tvis Holstebros modstander findes i anden runde den 17/18 og 24./25. oktober, hvorefter de to ovennævnte tredjerundekampe skal spilles den 14./15. og 21./22. november.

Kvindernes EHF Cup (anden og tredje runde)

- Silkeborg-Voel KFUM møder vinderen af andenrundekampen mellem schweiziske Spono Eagles og ACME Zalgiris Kaunas fra Litauen.

- Randers HK møder vinderen af andenrundekampen mellem Femina Vise fra Belgien og hollandske Succes Shoonmaak/VOC Amsterdam.

- HC Odense møder vinderen af andenrundekampen mellem HB Dudelang fra Luxembourg og WHC Zamet fra Kroatien.

*Andenrundekampene spilles den 17./18. og 24./25. oktober, mens de danske hold skal i kamp den 14./15. og 21./22. november.

Herrernes EHF Cup (første og anden kvalifikationsrunde)

- Tvis Holstebro skal møde Sporting CP fra Portugal i anden kvalifikationsrunde.

*Vinderen kan risikere at støde ind i enten Bjerringbro-Silkeborg eller Aalborg Håndbold, der er seedet i tredje runde. Lodtrækningen hertil finder sted den 20. oktober.

Tvis Holstebro skal i kamp den 10./11. og 17./18. oktober. Herefter venter kvalifikationsrunde nummer tre i november måned, inden gruppespillet starter i februar 2016.

/ritzau/