Danske hotelgæster er de mest ærlige

Mere end hver tredje hotelgæst indrømmer at have stjålet fra deres hotelværelse, og tyverierne omfatter genstande lige fra håndklæder til lamper.

De danske rejsende har dog ikke så lange fingre som andre nationaliteter, når de bor på hotel, og danskerne kan dermed kåres som de mest ærlige, når det kommer til at modstå fristelsen for at nuppe diverse ting på hotelværelset. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 8.600 rejsende fra det meste af verden.

Mere end hver anden rejsende (65 procent) svarer i undersøgelsen, at de aldrig har taget noget fra et hotelværelse, som ikke udgør toiletartikler, og som dermed ikke var beregnet til at tage med hjem.

Læs flere nyheder om ferie her

Men blandt den tredjedel, der har lange fingre under hotelopholdet, er det oftest blade, bøger, sengetøj og håndklæder, der har stor interesse for de rejsende. En del af de adspurgte indrømmer dog også at have taget både badekåber, puder, elektronik, strygejern og sågar værelsesinteriør, såsom lamper eller vækkeure med hjem fra hotelværelset.

Dagens Gossip

Dagens TV