Danske kvinder fravælger oftere at få børn

Skrevet af Ninna Andreasen

13/02/2015

Dagens topnyheder

Danske kvinder vælger i stigende grad friheden til at rejse og gå til koncerter frem for børn.

Nye tal viser, at 13,2 procent af danske kvinder på 50 år - eller knap hver syvende - har fravalgt børn. I 1996 var det kun 10 procent. Det skriver DR Nyheder

Samtidig viser tallene, at hver femte mand - eller 20,4 procent - på 50 år har valgt at være den sidste i sin slægt.

Ifølge professor i økonomi på Århus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, kan den frivillige barnløshed blive et samfundsproblem.

“Vi får nogle perioder med relativt små årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet, og de kan få svært ved at finansiere de udgifter, som den offentlige sektor har i form af sundhedsydelser, ældreydelser og pension, når store årgange går på pension,” siger han til DR Nyheder.