Hvad sker der med menneskelige celler, som bliver udsat for vægtløshed?
Fredag aften skal danske menneskeceller skydes op i rummet og være med til at gøre videnskaben klogere. Resultaterne kan i fremtiden bruges af både plastikkirurger og astronauter, håber forskere på Aarhus Universitet.
En lille boks, ti centimeter på hver led, er med i det ubemandede Dragon-rumfartøj, når en Falcon-raket skydes op fra Cape Canaveral i Florida i USA. Dragon er lastet med forsyninger til mandskabet på Den Internationale Rumstation, ISS.
Boksen indeholder en blanding af flere menneskers celler - såkaldte endotelceller, som er det inderste cellelag i blodkarrene, og som et menneske har omkring halvandet kilo af, forklarer professor Ulf Simonsen, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
- De celler har stor betydning for blodkarrene og dermed for sygdom i karrene, siger han.
Celler kan i simuleret vægtløshed på Jorden vokse tredimensionelt, ligesom de gør i kroppen.
Lægevidenskaben vil gerne vide, hvordan effekterne er under rigtig vægtløshed i rummet, siger en anden af Aarhus-forskerne, Daniela Grimm, professor i rummedicin på Institut for Biomedicin.
- Hvis vi kan blive klogere på nyheder, hvordan cellerne vokser tredimensionelt, er det vores håb, at vi på sigt kan lave forløbere til kunstige blodkar i laboratoriet.
- Når man i dag skal bruge væv ved operationer, er man nødt til at tage det et andet sted på patientens krop. Det giver helt nye muligheder, hvis vi kan fremstille det kunstigt, siger hun i en kommentar.
Om alt går godt, kan metoden, der allerede er patenteret, benyttes af plastikkirurger inden for ti år, vurderer Ulf Simonsen.
Forsøget skal også skaffe viden om astronauter, der har tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdomme under deres ophold, tilføjer han.
Det var meningen, at Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, skulle udføre forsøget under sit ophold på ISS sidste år. Men det blev udsat af USA's rumagentur, Nasa.
Dagens nyheder
Følg dagens seneste nyheder på her.
