Danske officerer møder kritik af koreansk øvelse

»Krigsøvelsen skal åbenlyst indøve en invasion af og regimeskifte i Nordkorea, og der indgår indøvning i brug af atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben. Øvelsen er et udtryk for dybt uansvarlig og aggressiv udfordring af den skrøbelige situation på den koreanske halvø,« skriver Venskabsforeningen mellem Danmark og Nordkorea i en pressemeddelelse ifølge dr.dk.

Udmeldingen kommer efter, at danske soldater fredag afsluttede en ti dage lang øvelse, som hvert år afholdes af USA og Sydkorea.

Men at øvelserne, de danske officerer deltager i, skulle handle om at indtage Nordkorea, er dog ikke realistisk ifølge forsker i sikkerhedspolitik Morten Hansen. Han forklarer til dr.dk, at der er tale om en defensiv øvelse.

»At der skulle være tale om en indøvelse, af en amerikansk-sydkoreansk invasion af Nordkorea er noget sludder. Der er ikke noget fordækt eller usædvanligt ved dansk deltagelse i denne type militærøvelse,« siger Hansen til dr.dk.

Dagens Gossip