Danske optikere afslører hundredevis af farlige sygdomme

Normalt går man mest til optikeren for at få målt synet, så man kan få nye briller eller kontaktlinser.

Hos Louis Nielsen og Profiloptik har man dog indført en ekstra bonus: Et avanceret øjentjek kan ved hjælp af fundus-kameraer og andre apparater opspore alvorlige - og potentielt dødelige - øjenlidelser. Det skriver DR Sjælland

De to optikerkæder - der er landets største - har på under et år afsløret hundredevis af alvorlige sygdomme.

- Vi har reddet ni menneskers liv ved det her. De havde risikeret at dø af den sygdom, som vi fandt i deres øjne. Derudover har vi reddet synet på 70 mennesker, siger administrerende direktør hos Louis Nielsen, Mads Nygaard.

Ud over de farlige sygdomme har maskinerne også fundet forandringer i øjnene som følge af sukkersyge, risiko for grøn stær og forkalkninger.

Stort mørketal for øjenlidelser
Det kommer bag på formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, at der er så stort et mørketal for øjenlidelser.

Derfor vil hun nu tage en snak med sundhedsministeren for at få belyst det.

Læs også: Du kan tabe flere kilo ved at bytte disse madvarer ud - og du vil ikke engang savne dem

- Vi ser desværre lange ventelister hos en øjenlæge. Det betyder, at folk kan gå lang tid med en øjensygdom, uden det bliver opdaget. I forebyggelsesøjemed er det rigtigt godt, at man nu kan finde det ved at gå ind til en optiker, siger Liselott Blixt.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV