Danske politikere risikerer at blive aflyttet

Det påpeger den tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jørn Bro, som har skrevet en kronik i dagens avis om den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

»Politikere er interessante mennesker for efterretningstjenester. De træffer beslutninger og har via deres arbejde stor indsigt. Det er klart, at de er »målpersoner« for mange former for efterretningsvirksomhed, og det må de være opmærksomme på,« siger Jørn Bro, som var ansat i PET i årene 1965-1977.

»Beslutningstagere kan roligt regne med, at adskillige efterretningstjenester følger med; amerikanerne, englænderne, russerne, irakerne, israelerne eller kineserne alt efter hvor man befinder sig,« tilføjer han og beroliger med, at mængden af elektronisk data er så enorm, at aflytningstjenesterne slet ikke har kapacitet til at overvåge alle og enhver.

Hvad de opsnappede informationer konkret kan bruges til, kan han ikke spå om, da det afhænger af situationen. Men generelt kan oplysninger fra politikere hjælpe med at tegne et samlet efterretningsbillede af en situation i et givent område, eksempelvis det i øjeblikket uroplagede Cairo, forklarer Jørn Bro. Altså som små brikker i det store puslespil.

Af de politikere, som Berlingske talte med i går, er Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, den eneste, der har taget deciderede forholdsregler for overvågning. På udlandsrejser sørger han for aldrig at skrive eller tale i telefon om ting, der ikke tåler at komme frem, fortæller han:

»Jeg tror, at aflytning af både mail, telefon og internet er udbredt, fordi det er så nemt og omkostningsfrit i dag. Det er da irriterende, at det er sådan, men der er næppe nogen vej udenom,« siger han og tilføjer, at hvis man vil sikre sig total fortrolighed, må man tale med folk ansigt til ansigt.

Stine Brix, Enhedslistens IT-ordfører, som blandt andet har været i Bruxelles og Italien i embeds medfør, tænker ikke over risikoen for, at politikere bliver overvåget. Hun er dog ikke overrasket over, at den eksisterer.

»Edward Snowdens afsløringer har fået de fleste til at tænke over, hvor omfattende overvågningen faktisk er blevet. Oplysninger har vist, at nutidens kommunikationsteknologi gør det muligt at etablere en overvågningsmaskine, som vi ikke har set magen til før,« siger hun og hilser debatten om, hvor nemt enkelte stater har ved at skaffe information om borgere velkommen:

»Jeg synes ikke, det er behageligt at risikere at blive overvåget, og jeg håber, vi kan få nogle strammere regler for databeskyttelse på EU-plan. Men vi skal også se vores egen praksis efter i sømmene,« siger hun.

Ifølge PETs aktuelle vurdering spioneres der fortsat mod Danmark og danske interesser i udlandet, hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af overvågning og aflytning. Desuden har flere udenlandske repræsentationer i Danmark slet ikke eller kun i nogen grad skåret ned på antallet af efterretningsofficerer siden Den Kolde Krig. I pjecen »Spionage i Danmark – information og forebyggelse« skriver tjenesten:

»For Danmarks vedkommende kan PET konstatere, at fremmede efterretningstjenester er interesserede i at indhente informationer om forsvars- og sikkerhedsforhold, indenrigs- og udenrigspolitik, økonomi og samfundsforhold samt Danmarks og andre landes holdning til internationale sammenslutninger og samarbejdsfora som for eksempel EU og NATO. Endvidere er der interesse for at indhente tekniske og videnskabelige oplysninger om forskning fra diverse højere læreanstalter og private virksomheder.«

Videre hedder det, at overvågningsaktørerne i stigende grad udnytter IT-teknologien til at få adgang til følsomme oplysninger i virksomheder og offentlige institutioner. Det drejer sig for eksempel om aflytning af telefonsamtaler, fax eller e-mail ved hjælp af satellitter, paraboler, supercomputere eller mere simpelt aflytningsudstyr.

Tanken om mulig overvågning var ikke noget, der fyldte meget hos Socialdemokraternes socialordfører og medlem af Udenrigsudvalget, Maja Panduro, under hendes embedsrejser til blandt andet USA og Myanmar. »Jeg kan ikke forestille mig, at nogen er glade for at blive overvåget, men det er ikke noget, jeg føler mig hæmmet af. Og jeg taler ikke i koder, når jeg ringer hjem,« siger hun.

Dagens Gossip