Danske politikere vækker opstand i Aserbajdsjan

De danske politikere og andre danske repræsentanter besøgte nemlig forleden den politisk omstridte region Nagorno-Karabakh syd for Store Kaukasus, hvor de blandt andet deltog i et møde med repræsentanter fra regionen, herunder områdets udenrigsminister og Armeniens ambassadør i Danmark, Hrachya Aghajanyan.

Nagorno-Karabakh betragtes af mange som en armensk enklave og har et flertal af kristne armenske indbyggere. Alligevel mener Aserbajdsjan, at området reelt er besat af armenierne og fortsat skal betragtes som en officiel republik, der tilhører Aserbajdsjan, skriver avisen.

Ifølge Aserbajdsjans udenrigsministerium har de danske politikere besøgt regionen uden de rette tilladelser, skriver APA, et nyhedsbureau i Aserbajdsjan, samt flere armenske medier.

Besøget vil derfor nu blive gransket nøjere, oplyser Elman Abdullayev, som er talsmand for udenrigsministeren i Aserbajdsjan. En beslutning vil blive truffet, når undersøgelsen er færdig, lyder meldingen. Det fremgår ikke, hvad en sådan beslutning kan indebære.

Det har endnu ikke været muligt for Morgenavisen Jyllands-Posten at få en kommentar fra Eva Kjer Hansen og Marie Krarup, der fortsat opholder sig i Armenien.

Dagens Gossip

Dagens TV