Danske særregler blokerer for økologisk vækst

Eksempelvis kan man i Tyskland bruge skummetmælk og bagepulver til at holde såkaldte æblebladshvepse væk, så de ikke ødelægger årets høst. Men den danske Miljøstyrelse sidestiller disse produkter med gift, og de skal igennem samme omfattende test som kemiske produkter, inden de kan anvendes i økologisk landbrug.

Salget af økologiske æbler er steget stødt og fra 2010, hvor der blev solgt 1.684 ton æbler i detailbutikkerne, steg det i 2012 til 2.231 ton. Ifølge branchen selv er de ved at tabe terræn til tyske og hollandske producenter. Eksempelvis er tallet for importen af europæisk økologisk frugt og grønt steget markant fra 2007 til 2011. Hvor Danmark i 2007 importerede for lige under 300 millioner kroner, steg tallet til lige under en halv milliard i 2011.

Ifølge afdelingsleder Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer er det »tåbeligt«, at importere økologiske æbler fra udlandet, »når vi faktisk er dygtige til at producere dem herhjemme,« siger hun.

Ifølge den økologiske frugtavler Poul Rytter Larsen, der er fortaler for ti af de største danske økologiske æbleproducenter, magter de danske økofrugtavlere ikke at finansiere miljøgodkendelserne.

»Politikerne siger, at Danmark er på forkant inden for økologi, men der bliver lavet så mange regler, der gør det umuligt at være økolog,« siger Poul Rytter Larsen og fortsætter:

»Der er et stort potentiale og stor efterspørgsel for dansk økologi, men supermarkederne henter alligevel det meste økologiske frugt fra Tyskland, fordi vi ikke selv kan mætte det danske marked. Virkeligheden er, at vi ikke kan konkurrere med de europæiske priser«.

Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra Gartnerirådgivningen oplever stor frustration hos danske økofrugtavlere og peger på Miljøstyrelsens tunge ansøgningssystem til godkendelsen af bekæmpelsesmidler, som forringer de økologiske frugtavlers konkurrencevilkår.

Hos Miljøstyrelsen er man uforstående over for den kritik. Tekniker Henrik Frølich Brødsgaard gennemgår alle de ansøgninger, der bliver sendt ind til styrelsen:

»Vi modtager faktisk ikke særlig mange ansøgninger om tilladelse til at bruge af økologiske bekæmpelsesmidler. Det er formentlig, fordi Danmark er et meget lille marked for de virksomheder, der producerer bekæmpelsesmidler til økologer,« siger han.

Regeringen har som mål, at 60 procent af alle måltider, der serveres i statslige eller kommunale køkkener, inden 2020 skal være økologiske. Derfor er der også behov for at se på rammevilkårene for de danske producenter. Det mener Dansk Folkepartis fødevareordfører Rene Christensen (DF), der fremlægger et større landbrugspolitisk udspil på partiets sommergruppemøde, blandt andet om de økologiske frugtavlere:

»Det her er et område, hvor vi kan og skal skabe vækst i Danmark. Både den nuværende og tidligere regering har arbejdet for at øge arealerne i Danmark, der bliver brugt til økologi. Derfor er det ærgerligt, at vi gang på gang skal overfortolke EU-regler. Vi gør det lige 120 procent rigtigt. Det værste er, at de andre lande jo alligevel får det røde økomærke, hvilket er dybt konkurrenceforvridende,« siger Rene Christensen.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra landbrugs- og fødevareminister Mette Gjerskov (S), der er på ferie.

Dagens Gossip