Danske skoler har indført udgangsforbud

»Vi varmer dem i skolens mikroovn. Hvis man så smører Nutella på, smelter det,« fortæller Sigurd på 14 år grinende.

Han går i 9. klasse på Grønnemose Skole i Søborg og har det seneste år haft mulighed for at forlade skolen i spisefrikvarteret. Skolen har som en del af Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik oprettet en kantine, der serverer sund og økologisk mad i håb om, at eleverne vil styre uden om krydderboller og chokolade og vælge det sunde alternativ.

»Vi vil gerne give børnene friheden og viljen til selv at vælge det sunde til. Sundhed og spisevaner skal man ikke tvinge ned over hovedet på de unge. Desuden viser vores erfaringer indtil videre, at langt de fleste vælger kantinens sunde mad,« fortæller Henrik Reumert, skoleleder på Grønnemose Skole.

Sådan er holdningen på de fleste skoler, viser en rundspørge til skolelederne fra Berlingske Research. De ældste elever på 13-15-år må som regel forlade skolen i frikvartererne. Men nogle skoler er blevet så trætte af, at eleverne bruger friheden til at ryge og til at købe usund mad, slik og sodavand, at de har inddraget tilladelserne, så også de store elever må blive på skolen, indtil klokken ringer ud efter sidste time.

Vester Hassing Skole ved Aalborg er en af de skoler, hvor de har valgt at gå »forbudsvejen« og i stedet giver eleverne et sundt alternativ.

»Vi så, hvad de købte. Det var chips, roulader og cola. Vi ville gerne give dem et godt tilbud i stedet for roulade og pizza, men vi har ikke kantine på skolen, så vi fik skolemaden leveret af et firma. Det fungerede fint for de små elever, hvor forældrene bestilte, men det skete ofte, at de store elever ikke fik bestilt mad. Nogle af dem kom i skole uden morgenmad og fik heller ingen frokost,« forklarer skoleleder Helle Bo Pedersen.

Da den nærliggende idrætshal samtidig skulle renoveres og udvides, indledte skolen en tæt samarbejde med idrætsklubben, hvor køkkenet i hallen blev renoveret og kom til at fungere som kantine for de ældste elever i 8. -9. klasse i skoletiden. I dag – to et halvt år efter lugter hallen ikke længere af friture, som Helle Bo Pedersen siger.

»Nu køber de sund mad eller sidder og spiser deres madpakker derovre. Der er tilsyn i hallen, og de boltrer sig med boldspil i frikvartererne. Vi kan i det hele taget se, at de er blevet mere aktive, for de er også meget mere ude på vores egne boldbaner i frikvartererne. Eleverne siger selv, at de er blevet mere veloplagte over middag,« forklarer hun.

Også på Vallekilde-Hørve Skole i Nordvestsjælland har man været så trætte af henkastet slikpapir og sukkerspeedede elever, at de ældste fik forbud mod at forlade skolen i frikvartererne.

»De var nogle svin, når de var ude i byen, og vi var så trætte af at se på alt det cola og chips, som de havde med tilbage til skolen. Vi ville ikke have det. Det er ikke godt for indlæringen, og de var rent ud sagt nogle grisebasser,« forklarer skoleleder Marianne Faartoft.

Forrige år lindede skolen på restriktionerne, fordi 9. klasse søgte om lov til at forlade skolen på betingelse af, at de overholder skolens kostpolitik. Eleverne argumenterede med, at de godt kunne opføre sig ordentligt, og at de ikke ville betale for fortidens synder.

»De fik lov, og det fik 9. klasserne også sidste år, men på skærpede betingelser. Hvis en elev snuppes på skolen med ting, der ikke passer med kostpolitikken, er det 14 dage uden udgang fra skolen. Anden gang får hele klassen udgangsforbud, og tredje gang inddrages tilladelsen for alle,« fortæller hun.

»De skal have lov til at være store og få ansvar, og for 90 procent af dem er det ikke noget problem. Nogle af dem skal selvfølgelig gå til grænsen, men vi har markant mindre af det, end jeg ser på andre skoler, hvor der nærmest er folkevandringer med chips og cola. Vores elever ryger også markant mindre end børnene på de andre skoler i kommunen.«

Men hvad er bedst? At vise eleverne tillid, selv om man ved, at nogle børn så holder cola-frikvarter? Eller skal man fratage eleverne ansvaret og indføre udgangsforbud, hvis man til gengæld får mere veloplagte elever?

»Det er meget vigtigt, at eleverne føler, at der er tillid til dem, og at de kan komme lidt ud på gaderne og måske købe en shawarma en gang imellem. Det gjorde det i hvert fald lettere for mig at gå i udskolingen, at jeg kunne komme lidt væk fra skolen indimellem,« siger Agnete Vienberg Hansen, der er formand for Danske Skoleelever.

Hun mener dog godt, at skolerne kan finde et kompromis, der både giver eleverne frihed og samtidig sikrer dem sundere mad end pizza, cola og roulader.

»Det er rigtig godt, at skolerne prioriterer god, sund mad, så man får spist ordentligt og ikke bruger alle sine penge på shawarma. Så skolerne kunne vælge en mellemvej, hvor eleverne skal blive på skolen i den første del af spisefrikvarteret, hvor man spiser, og så kan de få lov til at gå ud, når de har spist,« siger Agnete Vienberg Hansen.

Med den nye skolereform skal de ældste elever gå i skole i syv timer dagligt og kan først vende snuden hjemad klokken 15. Så nu bliver en ordentlig frokost endnu mere nødvendig for eleverne, mener Skolelederforeningens formand, Anders balle. Han ser derfor gerne udgangsforbud på alle skoler.

»Jeg synes ikke, at de skal have lov at forlade skolen. Det er en uskik, at de render og fylder sig med alt muligt skidt og møg – og det er det, de gør. Men det betyder så, at skolen skal have et ordentligt udbud af sunde og fornuftige fødevarer, som eleverne kan købe, hvis de ikke har madpakke med. Det er klart, at jo længere tid eleverne skal være på skolen, des større bliver behovet for, at skolerne har noget ordentlig mad at tilbyde eleverne,« siger han.

Tilbage på Grønnemoseskolen i Søborg har klokken runget over skolens gange, og den klassisk indrettede kantine myldrer pludselig med elever fra alle klassetrin. De danner hurtigt en kø langs den lave træskranke for at få fingre i dagens ret – en skål minestronesuppe til otte kroner for en stor portion.

Laura Sloth Hammer på 15 år står bøjet over kantinens salatbord og fisker en agurk ned i en plasticbøtte.

»Da jeg lige havde fået udgangstilladelse, tog jeg hele tiden ned i det nærmeste center for at købe shawarma fra grillen. Men jeg blev træt af det, og maden gav mig mindre energi,« fortæller pigen fra 9.b.

Trods skolens lave priser og sunde energigenererende salater, frister Nettos usunde hylder stadig, og Mike Jensen, der gnasker på en vandmelon fra kantinen, er da heller ikke i tvivl om, hvor frokosten skal komme fra, når han rykker op i 8. klasse.

»Jeg var gået ned til grillen, og så havde jeg købt mig en stor shawarma med pommes frites til,« fastslår han.

Dagens Gossip