Danske Spil: Her er vinderen af X Factor

Skrevet af Ane Sørensen

01/04/2016

Dagens topnyheder

Det bliver den unge sangerinde Reem, der vinder X Factor-finalen i aften. I hvert fald, hvis man spørger Danske Spil.

Det skriver Se og Hør.

- Vi forudser, at Reem løber med titlen, men det bliver tæt. Vi vurderer, at det bliver et tæt løb mellem Reem og Embrace, med Alex som stor outsider, siger oddsetansvarlig hos Danske Spil Peter Emmike.

Læs mere: Reem fra X Factor: Jeg var mobbeoffer

Reem ligger forrest med odds 1,80, Embrace lidt efter med odds 2,20. Danske Spil vurderer, at Alex er finalens underdog, hvis chance for at vinde er spinkel.

Danske Spil oplyser da også, at langt de fleste, af de indskud, der er kommet, er blevet spillet på den unge Reem.

Læs mere: X Factor-deltager besvimer for åben skærm: Så du klippet?

Reem og Embrace har ikke været i farezonen i løbet af sæsonen, mens Alex har været det to gange.

Du kan se X Factor-finalen på DR1 fra kl. 20.00.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: