Danske Spil: Mathias er favorit til at vinde X Factor

Og skal man tro Danske Spils oddssættere, så er det unge Mathias, der ender med at vinde X Factor.

- Vi mener, at han står med de bedste chancer for at synge sig helt til tops, så han er vores favorit til odds 3,00, fortæller oddssætter hos Danske Spil, Hans-Henrik Stie Busk, og uddyber:

- Mathias har været god hele vejen igennem, og også selvom han har været syg, har han klaret det fremragende. Han har vist stor vilje, og samtidig rammer han bredt med sin charme, der måske særligt kan trække stemmer fra det unge kvindelige segment, forklarer Hans-Henrik Stie Busk.

Læs også: Her er X Factors live-deltagere

Bliver det ikke unge Mathias, der løber med X Factor-titlen, så kan det meget vel blive en anden mandlig deltager. Ifølge Danske Spil er Steffen nemlig den næststørste favorit i showet til odds 4,00.

De bedste chancer for en kvindelig X Factor-sejr har Lucy, der giver odds 6,00.

Blachmans grupper er chanceløse

Anderledes ser det ud for de tre finalegrupper, der i år er under ledelse af Thomas Blachman, der får svært ved at gøre sig gældende.

- Når vi ser tilbage på de tidligere udgaver af X Factor, så har grupperne det traditionelt svært, og det tror vi også, at de får i år, siger Hans-Henrik Stie Busk.

Den største overraskelse som vinder af X Factor i år er ManBand, som hos Danske Spil giver odds 15 som X Factor-vindere.

- De er en meget anderledes gruppe, der taler til et andet segment end de øvrige, så vi tror, at de får det svært, siger Hans-Henrik Stie Busk.

Også de to øvrige grupper, Lickety-Split og Anthony Jasmin, er der gode odds at hente på. De har begge et vinderodds på 12,00.

Ud over odds på vinderen af X Factor åbner Danske Spil i næste uge spil på ’den vindende dommer’, ’hvem stemmes ud den 14. februar’ og forskellige head-to-head væddemål.

Danske Spils odds på X Factor 2014:

Mathias (under 23): 3,00
Steffen (over 23): 4,00
Lucy (over 23): 6,00
Pernille (over 23): 7.00
Henriette (under 23): 10,00
Fie (under 23): 12,00
Lickety-Split (gruppe): 12,00
Anthony Jasmin (gruppe): 12,00
ManBand (gruppe): 15,00

Dagens Gossip