Danske stjerner i chok efter angreb

Fredagens tragiske begivenheder i Paris har sat sine spor og har lagt sig som en mørk skygge verden over. Internationale stjerner som David Beckham, Katy Perry, Taylor Swift og Jennifer Lawrence udtrykker deres medfølelse på de sociale medier, og også de danske stjerner er i chok dagen derpå.

- Der findes ingen rigtige ord, når der sker så frygtelige ting i verden! Hvor er det bare tragisk og uhyggeligt!, skriver skuespilleren Stephania Potalivo, som i går dansede sig videre i Vild med dans-konkurrencen.

Hun bruger også hashtagget "Pray for Paris", som netop nu breder sig. En række af de danske kendisser har valgt at markere tragedien uden ord men med et billede af Eiffeltårnet, det franske flag eller tændte lys, heriblandt Medina, radioværten Simon Juul, sangerinden Stine Bramsen og "Lean On"-sangerinden Mø.

- Pas de mots, skriver fodboldspilleren Simon Makienok, som oversat netop betyder "ingen ord".

- Ikke igen! Sender al kærlighed til Paris i dag, skriver "Tomgang"-sangeren Shaka Loveless.

Danseren Claudia Rex sender en opfordring til alle om at dræbe ondskaben med kærlighed.

- Fredag d. 13. blev i den grad ulykkens aften i kærlighedsbyen Paris. Kan ikke lade være med at tænke på hvilken ondskab, der skal til for at sende sådan et signal.

- Det kan godt være, at vi som almindelige mennesker ikke kan gøre så meget ved de meningsløse gerninger, men vi kan gøre verden til et bedre sted ved at starte med os selv. Dræb det med kærlighed, skriver den 28-årige danser på Instagram, og citerer herefter Michael Jacksons sang "Heal the World.

Også skuespilleren Nicolaj Kopernikus er berørt efter fredagens tragedie.

- Mange tanker til Frankrig og de pårørende, der er berørt af disse rædsomme og forfærdelige hændelser der er sket i det seneste døgn!, skriver han.

Se Stephania Potalivos opslag: https://www.instagram.com/p/-D3Gwqhauy/?taken-by=stephaniapotalivo

Simon Makienoks her: https://www.instagram.com/p/-DulyJSxp7/?taken-by=smakienok

Shaka Loveless' her: https://www.instagram.com/p/-D1hRayVu6/?taken-by=shakaloveless

Og Claudia Rex' her: https://www.instagram.com/p/-D3wxrlmuv/?taken-by=claudirex

Og Nicolaj Kopernikus': https://www.instagram.com/p/-Dw3hQkEXs/?taken-by=nicolajkopernikus

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip