Danske talenter i EM-semifinalen

Ved sidste års U18-VM vandt ungdomslandstræner Heine Eriksens tropper guld. Nu får de chancen for også at snuppe EM-guldet i U19-rækken.Med sejr på 22-19 over Ungarn onsdag aften for øjnene af 1.452 tilskuere i Kolding spillede holdet sig nemlig i semifinalen, hvor Rusland fredag aften bliver modstanderen.

Men danskerne måtte kæmpe hårdt for sagen.Efter Holland tidligere på aftenen havde besejret Sverige 29-28, var de tvunget til at skulle besejre Ungarn, hvis semifinale-kvalifikationen skulle i hus.

Det medførte nervøsitet, og ved pausen førte Ungarn 11-10.I anden halvleg bragte Danmark sig imidlertid straks foran.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Men først til allersidst blev tre-måls-sejren, der sikrer Danmark førstepladsen i mellemrunden, spillet i hus.

- Vi er i store problemer i første halvleg, men vi fightede flot. Nu venter Rusland, og det bliver svært, sagde Heine Eriksen til Kanal Sport efter kampen.

Allerede nu er det danske U19-landshold sikker på at deltage i næste års mesterskab, U20-VM, i Kroatien.

Det er konsekvensen af en ny kvalifikationsregel, som det internationale håndboldforbund, IHF, netop har offentliggjort.

Som noget nyt får regerende U18 verdensmestre ved direkte kvalifikation fremover lov til at forsvare titlen, når der to år senere skal spilles VM for U20. Og da Danmark som bekendt vandt VM for U18 i Montenegro i 2012, kommer denne regelændring danskerne til gode.

Udover Danmark vil de to bedst placerede hold fra det igangværende EM få direkte adgang til VM 2014, ligesom Europa får tildelt den ekstra plads, som altid tilfalder en nation, der kommer fra samme kontinent, som de regerende mestre.

Ved den kommende lodtrækning til de fire VM-grupper vil Danmark være placeret i det øverste af de i alt seks seedningslag.

Dagens Gossip

Dagens TV