Danske udenlandsstuderende glade for EU-dom

Derfor er der også glæde at spore hos foreningen Danish Students Abroad (DSA), efter EU-domstolen i Luxembourg torsdag slog fast, at Tyskland ikke kan nægte sine statsborgere at tage økonomisk støtte med sig på et udenlandsk studieophold, selv om de har boet mindre end tre sammenhængende år i Tyskland inden studierne.

»Mens politikerne frygter, at det danske SU-system nu skal til at punge ud til studerende fra andre EU-lande, glæder DSA sig over, at nogle af vores danske medlemmer nu endelig har håb om at få anerkendelse fra deres hjemland for deres studier i udlandet,« siger næstformand i Danish Students Abroad Sørine M. Vesth Rasmussen og fortsætter:

»Vi forstår, at det er surt for den danske stat at punge ud til studerende, der ikke har planer om at vende tilbage, men vi kan berolige politikerne med, at langt de fleste af vores medlemmer gerne vil tilbage til Danmark og tilbagebetale det bidrag til vores uddannelse, som nogen af os er heldige at få.«

I stedet for at bruge energi på at forarges over torsdagens EU-dom, opfordrer DSA politikerne til at gøre det lettere for danske studerende at komme hjem igen efter færdiggørelsen af studier i udlandet. Ifølge Sørine M. Vesth Rasmussen kan det nemlig være svært, enten fordi uddannelsen i udlandet ikke er accepteret i Danmark eller fordi, der er huller i systemet.

Dagens Gossip