Dansker anklages for racisme: Udviklede Tetris med slaver, der skulle stables

En dansk spil-udvikler er blevet anklaget for racisme, efter hans firma udviklede en udgave af det legendariske spil Tetris, hvor man skulle stable slaver i bunden af et skib. 

Firmaet Serious Games interactive har trukket spillet tilbage, efter en massiv kritik af spillet som værende racistisk, men det var slet ikke meningen, det skulle opfattes sådan siger firmaet direktør, Simon Egenfeldt-Nielsen. 

- Slave Tetris er nu blevet fjernet, da det blev opfattet som værende dybt ufølsomt af nogle personer. Det overskygger ideen med spillet, der handler om at uddanne. Vi undskylder hermed til dem, der er blevet stødt over et spil, hvis formål var at vise, hvor inhuman slavehandlen var, skriver firmaet i en pressemeddelse. 

Simon Egenfeldt-Nielsen understreger, at delen med at stable slaver kun varede 15 sekunder i et to timer langt spil, og at han havde været for naiv til at indse, hvordan kritikken ville udfolde sig. 

Serious Games interactive specialiserer sig i computerspil, der uddanner brugerne, men det afholdt ikke kritikere fra at indlede et massivt angreb mod spil-firmaet på Twitter. 

- Tag Slave Tetris af markedet. Det er spil-racisme. Kan du forestille dig en udgave, der hedder Holocaust Tetris, lød en af de mange kommentarer rettet til Simon Egenfeldt-Nielsen på Twitter. 

 

De mange vrede kommentarer fik Serious Games interactive til at fjerne spillet fra markedet, men det er ifølge flere brugere stadigt tilgængeligt flere steder på nettet. 

Dagens Gossip