Dansker blev nummer 15 i 10.000 meter finale ved EM

Skrevet af admin

13/08/2014

Dagens topnyheder

Den danske løber Abdi Hakin Ulad hentede en placering som nummer 15, da der onsdag aften blev løbet finale på 10.000 meter ved EM i atletik i Zürich.

Det var ikke ventet, at han kunne løbe med om medaljeplaceringerne, men han havde håbet at kunne løbe sig ind blandt de bedste 12.

Men det rakte tiden 29.50,67 minutter ikke til. Det var også et stykke fra hans bedste tid.

Vinderen blev briten Mohamed Farah, der krydsede målstregen i 28.08,11 minutter. Han sejrede marginalt foran en anden brite Andy Vernon.

Onsdagens aftenprogram ved EM måtte i øvrigt udsættes på grund af en voldsom storm, der fik arrangøren til at evakuere stadion.

Det lykkedes dog alligevel at få begivenhederne i gang med lidt mere end en halv times forsinkelse.

/ritzau/