Dansker fængslet i Tyskland for menneskesmugling

En 26-årig dansk mand er blevet varetægtsfængslet i den tyske delstat Bayern, hvor han er sigtet for menneskesmugling, efter han onsdag blev stoppet i en bil på motorvejen, hvor der sad 13 flygtninge, der ikke havde nogen dokumenter, skriver wochenblatt.de

Der var kun syv sæder i bilen, men alligevel havde han de 13 personer med, som ifølge politiet havde betalt 500 euro hver for turen, der skulle gå fra Ungarns hovedstad Budapest til Danmark. 

Danskeren nægter sig dog skyldig i sigtelsen. 

Ifølge den 26-årige skulle han kun gøre et kort stop i Budapest, men da han så flygtningene i vejkanten, forbarmede han sig og tog dem med i bilen. 

Politiet købte dog ikke den forklaring, og det gjorde dommeren heller ikke, der altså valgte at varetægtsfængsle ham. 

De 13 flygtninge blev overført til et modtagecenter i Bayern. 

 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip