Dansker skudt ned i populær ferieby: Dansktalende menneskesmuglere står bag

Skrevet af Jesper Larsen

19/03/2016
Tyrkisk politi har endnu ingen hovedmistænkte i sagen, men ifølge den danskeren selv, så har nedskydningen forbindelse til tidligere afpresningsforsøg af ham.

Mest læste i dag

Torsdag blev en dansk ejendomsmægler skudt ned foran en bank i den populære tyrkiske ferieby Alanya. 

Tyrkisk politi har endnu ingen hovedmistænkte i sagen, men ifølge den danske ejendomsmægler, så har nedskydningen forbindelse til tidligere afpresningsforsøg af ham, som dansktalende menneskesmuglere skulle stå bag. 

- Det kan kun være dem, lyder det fra den danske ejendomsmægler til Dagens.dk. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

I modsætning til de første oplysninger, så skete nedskydningen ikke, mens danskeren sad i sin bil, men derimod da han var på vej ind til en hæveautomat i byens velhaverkvarter Mahmutlar. 

LÆS OGSÅ: Se de vilde billeder: Malou Stella er blevet lækker fitness-sild

Her kom to personer kørende  på motorcykel, da den ene trak et oversavet jagtgevær frem og affyrede flere skud mod ejendomsmægleren, der blev ramt i benet. 

Efter nedskydningen blev han bragt til hospitalet med ambulance, og i går blev han opereret i det ene lår, hvor han skulle være blevet ramt flere gange. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

I august blev to dansktalende mænd sigtet og fængslet for et hjemmerøveri hos den danske ejendomsmægler (Foto: Politi)

Den 31-årige dansker blev i august sidste år udsat for et voldsomt hjemmerøveri i byen, som han dengang fortalte, dansktalende menneskesmuglere stod bag, fordi han havde nægtet dem at lade flygtninge bo i tomme lejligheder, han havde til salg. 

- Da jeg forlader lejligheden igen, kommer de fire mænd frem og vil have mig med ud i min bil, fordi de mener, vi skal snakke om noget. De snakker om noget indbyrdes på arabisk, hvorefter jeg får stukket en pistol i brystet og en besked om, at jeg skal give dem alle mine penge, forklarede han dengang om røveriet til Dagens.dk. 

LÆS OGSÅ: Linse Kessler indrømmer: Jeg fortryder én ting som mor

Ved den lejlighed blev to dansktalende mænd og to syrere fængslet i hovedbyen Antalya, hvor de blev sigtet for kidnapning og røveri.

Men ifølge Dagens.dk's oplysninger, blev de allerede løsladt i december måned, og det skulle ifølge den danske ejendomsmægler være dem, der forsøgte at komme ham til livs torsdag. 

Den ene mistænkte i sagen om hjemmerøveriet er en dansker af udenlandsk oprindelse, der tidligere har været bosat nær København på vestegnen. 

Han skulle dog stadig befinde sig i Tyrkiet, efter sin løsladelse fra fængslet i december. 

Læs flere kriminyheder og 112 her.