Dansker vinder mere kajakmetal i World Cuppen

René Holten Poulsen fortsætter med at imponere i sin enerkajak i World Cuppen.

Den 24-årige dansker fulgte søndag op på lørdagens guld på 1000 meteren, da han vandt sølv på den halve distance.

Kajakroeren fra Maribo fik en udmærket start, men fik for alvor fart i sin kajak på de sidste 250 meter. Til trods for den flotte slutspurt, så var det ikke muligt for Holten Poulsen at få presset sig foran den australske vinder Ken Wallace.

Wallace vandt med næsten otte hundreddele af et sekund foran danskeren.

René Holten Poulsen har fået en fremragende start på World Cuppen, da han i sidste uge vandt sølv i 1000 meter enerkajak i Ungarn.

Med weekendens resultater har danskeren, der endnu er langt fra sin topform, prøvet at vinde alle slags medaljer efter sæsonens to første World Cup-afdelinger.

Holten Poulsen er selv overrasket over de gode resultater, da han først har planlagt at toppe om tre måneder i august, når der er VM.

/ritzau/

 

Dagens Gossip