Danskere i fodboldoptøjer i Malmø

Flere politipatruljer blev således kaldt til Lilla Torg i Malmø, da urolighederne opstod kort før klokken 23. Mindst én person skal være blevet såret og bragt på hospitalet, og urolighederne skal være fortsat ved Möllevångstorget, hvor politiet blev tilkaldt omkring klokken et natten til søndag.

»Vi har identificeret AIKere, Malmøfans, helsingborgere og endda nogle danskere, der skal have deltaget i slagsmål,« siger vagtchef Hans Nilsson fra politiet i Skåne ifølge Sydsvenskan.

Han vurderer, at mindst 40 mennesker deltog i urolighederne, og man har afspærret et hotel i det centrale Malmø, hvor mange AIK-fans for tiden opholder sig.

Ifølge vagtchefen er en enkelt anholdt for overfald, mens ti andre har været tilbageholdt. Politiet pågreb otte danskere på Tegelgårdsgatan, som blev sendt tilbage over Øresund.

»Mange AIKere har festet i København i løbet af dagen (lørdag, red.), men vi har ikke modtaget meldinger om problemer der,« siger Hans Nilsson.

Svensk politi har patruljeret i området efter urolighederne.

Dagens Gossip