Danskerne afviser Syrien-angreb uden om FN

Af en ny måling, som Gallup har foretaget for Berlingske, fremgår det, at 64 procent af danskerne enten er uenige eller delvist uenige i, at det danske forsvar skal bistå et allieret angreb i Syrien uden om FN. Kun 23 procent er klar til at støtte et angreb uden et FN-mandat, mens 13 procent er i tvivl.

Dermed ser regeringen ud til at få vanskeligheder ved at samle folkelig opbakning til en aktion mod Bashar al-Assads styre, hvis Kina og Rusland fortsat blokerer i FN. Men efter samtaler med flere EU-ledere i går er Thorning klar til at handle.

»Vi kan ikke sidde overhørigt, at man i Syrien gasser sin egen befolkning. Der er indicier hos vores nærmeste allierede på, at det er Assad, der står bag det her. Det bliver vi nødt til at diskutere, hvordan vi får stoppet,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun ser ligheder med situationen i Kosovo i 1990erne, som endte med et NATO-ledet angreb. Hverken Venstre eller De Konservative vil stå i vejen for en militær aktion, og både SF og De Radikale står bag statsministerens åbning for at gå uden om FN, selv om spørgsmålet er penibelt for begge partier. I SFs reformprogram fra 2009 slår partiet fast, at der skal ligge et klart FN-mandat »ved ethvert militært indgreb«, og af SFs principprogram fra april 2012 fremgår det, at SF kun kan støtte en militær aktion, hvis den er »forankret i FN«. SFs udenrigsordfører, Steen Gade (SF), afviser dog, at SF er på vej til at bryde med sine principper.

»Jeg vil argumentere for, at det er i overensstemmelse med SFs vedtagelser og politik. Du kan argumentere for, at der er en uklarhed, men det lever op til FNs formuleringer om ’responsibility to protect i tilfælde af folkemord,« siger han.

De Radikales hovedbestyrelse vedtog i 2011 et princip om, at dansk forsvar kun må gå i aktion uden for landets grænser, hvis det er »eksplicit sanktioneret af FNs Sikkerhedsråd«, men udenrigsordfører Rasmus Helveg Petersen (R) fastslår, at folketingsgruppen ikke er bundet af hovedbestyrelsens principper.

»Vi lytter til hovedbestyrelsen, men vi er ikke bundet af den. Vi har i folketingsgruppen lagt nogle principper ned for, hvornår man kan gå uden om FN,« siger han og nævner som eksempel, at alle muligheder for en ikke-militær løsning skal være udtømte.

Det er ikke mere end et døgn siden, regeringen skarpt afviste at gå uden om FN. Regeringens nye linje får en hård medfart hos FN-forbundet.

»Et dansk brud med FN-pagten kan gøre mere skade end gavn. På dette område ser vi, at sporene skræmmer. Vi så, hvor galt det kunne gå i aktionen i Irak,« siger landsformand Jørgen Estrup, der mener, at Danmark hellere bør øge den humanitære indsats.

Også RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, er kritisk.

»Det ser nu ud til, at Danmark endnu en gang automatisk vil følge efter ledende vestlige stormagter i en militær operation i den mellemøstlige region – uden om FNs Sikkerhedsråd med højst uklare og usikre strategiske, langsigtede mål. Sporene burde skræmme,« siger professor Poul Villaume, der er med i RIKOs bestyrelse.

»Et kortvarigt straffeangreb med krydsermissiler og eventuelt bombefly vil ikke ændre meget på den militære situation, men højst have en terapeutisk virkning indadtil,« tilføjer Villaume.

Dagens Gossip