Danskerne arbejdede mere i fjerde kvartal

Såvel beskæftigelsen som antallet af præsterede arbejdstimer steg 0,2 procent fra tredje til fjerde kvartal i 2014.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik, der er præsenteret fredag morgen.

Stigningen skete i sektorgruppen "virksomheder og organisationer", hvor beskæftigelsen og antal præsterede timer steg med henholdsvis 0,4 og 0,3 procent.

Til gengæld faldt både beskæftigelsen og antal præsterede timer med 0,1 procent i sektorgruppen "offentlig forvaltning og service".

Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.

/ritzau/

Dagens Gossip