Danskerne dropper Facebook i juleferien for at undgå indbrud

En opdatering på de sociale medier om hvor du er på juleferie krydret med en masse billeder, kan øge risikoen for indbrud.

Indbrudstyvene holder nemlig ikke juleferie, men bruger alle kneb for at finde ud af, hvor de kan gå på rov – også internettet. I december bliver der anmeldt 40-50 procent flere indbrud end resten af året, derfor er der god grund til at være ekstra på vagt over for indbrudstyvene i juledagene.

Facebook afslører: Er din ven psykopat?

Heldigvis viser en ny undersøgelse fra Alka, der er gennemført af YouGov, at mange danskere er klar over risikoen ved at benytte sig af de sociale medier i juleferien. I hvert fald svarer 30 procent af de adspurgte i Alkas undersøgelse, at de undlader at lave ferieopdateringer og dele billeder for at undgå indbrud.

- Det er meget positivt, hvis danskerne dropper ferieopdateringerne, når de er på juleferie. Der er nemlig ingen grund til at give indbrudstyvene bedre arbejdsbetingelser, end de har i forvejen. Juledagene er traditionelt set højsæson for indbrud, så det er vigtigt, at man tager alle de nødvendige forholdsregler for at minimere risikoen for indbrud – især når man ikke er hjemme, lyder det fra Lise Agerley, kommunikationschef hos Alka.

Læg billederne op - efter ferien

Selvom 30 procent af danskerne dropper de sociale statusopdateringer og fælles billeddeling i juledagene for at undgå indbrud, er der stadig 17 procent, der gør det.

11 procent gør det endda, selvom de er klar over, at indbrudstyve kan være med på en kigger på de sociale medier, mens de 6 procent ikke tror på, at indbrudstyve følger med på de sociale medier. Det får Alka til at kommer med følgende råd:

- Det er nok de færreste af os, der er på Facebook, Instagram og Twitter, der ikke har underholdt vores familie og venner med, hvad vi laver, mens vi er på ferie. Men lad vær. Eller vent med at dele dine oplevelser til du er hjemme igen. Skriv, at du er kommet hjem fra en fantastisk juleferie, og del så dine juleminder, lyder det fra Lise Agerley.

Gode råd

Undgå indbrud i juledagene

Når du tager på juleferie eller på julebesøg, så gør det så besværligt for indbrudstyvene som muligt.

• Sørg for, at alle vinduer og døre er lukkede og låst, når du forlader dit hjem

• Sæt tyverialarmer op – de skræmmer langt de fleste indbrudstyve væk

• Sørg for stabile låse i døre og vinduer

• Sæt et tænd-og-sluk-ur til at tænde lys og radio, når du ikke er hjemme

• Få din nabo til at tømme postkassen og fylde affald i din affaldsspand, så det ser ud som om, at du er hjemme

• Undgå at sætte dyrt design i vinduerne

• Tænk over, hvad du fortæller på de sociale medier – en opdatering om, at du er ude at rejse kan være en direkte invitation til indbrudstyve

• Hvis du er ivrig efter at dele dine julebilleder med andre, så gør det efter, du er kommet hjem

Test om din Facebook er tyverisikret her

Kilde: Alka

Dagens Gossip

Dagens TV