Danskerne dumper politikernes negative tone

Ifølge undersøgelsen mener 83 procent af danskerne, at politikerne bør gå forrest og sætte det gode eksempel. Desværre mener kun hver fjerde, at det rent faktisk er tilfældet.

Danskere kritiserer især politikerne for i højere grad at gå efter personen i den politiske debat, at lave skræmmekampagner rettet mod enkeltpersoner og at tale udenom uden at svare på det, der bliver spurgt om.

Tonen er ifølge befolkningen hårdest inden for beskæftigelsesområdet, skarpt forfulgt af integrationsområdet.

Undersøgelsen kommer forud for Folkemødet på Bornholm, hvor netop debatten om den hårde tone i dansk politik bliver taget op i en diskussion mellem Søren Pind (V), Uffe Elbæk (R), Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og BTs Peter Brüchmann.

Folkemødet 2013 skydes i gang torsdag, hvor Solskinsøen for tredje år i træk skal huse politikere, interesseorganisationer, meningsdannere, journalister og helt almindelige danskere til en fire dage lang politisk festival.

Dagens Gossip